Medicinske gasser
Medicinske gasser har været kendt og anvendt i over 100 år. Man startede historisk med at anvende æter til bedøvelse og anvender i dag stadig gasser til dette, men kvalitetskravene til både gassen og fremstillingen har ændret sig markant.
Ligesom kvalitetskravene til medicinsk gas har gennemgået en markant udvikling, har der været en stor udvikling i anvendelsen af medicinske gasser. Der anvendes i dag en række forskellige gasser og gasblandinger til direkte medicinsk behandling, ligesom der anvendes gasser som hjælpemedie.
Vi har i Danmark leveret medicinske gasser og gasblandinger siden starten af 90’erne og har deltaget i udviklingen af disse på tæt hold.
Medicinske gasser må kun anvendes, når der foreligger en lægeordination og vi leverer ikke medicinske gasser uden en sådan dokumentation.